MY Lifestyle Story

MY lifestyle- nærvær som metode

Hvad sker der, når man organiserer arbejde som natur – ikke som kalender?

På stranden handler det om nærvær og tillid.
Jeg møder mennesker i små formater: enkeltpersoner, familier, børn og unge.
Når forældre overlader deres børn til mig en sommerdag, er det et ansvar, jeg bærer med ro, faglighed og tydelige rammer.
Vi starter med, simple bevægelser, leg og trygge ritualer – og bygger mod i små bidder.

Jeg kan kun være én person.
Derfor skal formen passe til mennesket – ikke omvendt.

Vinterens ro til at destillere erfaringer, forårets spirer, sommerens udfoldelser og efterårets forfininger.

Jeg er ikke flere personer; jeg er den samme i saunaen, på stranden, i værkstedet og ved langbordet. Den konsistens skaber tryghed: deltagere ved, hvem de møder, og hvad de kan forvente.

Den krøllede hjerne

Min hjerne arbejder i omveje. Når jeg sætter mig for at løse A, finder den lynhurtigt B, C og D – og skitser til X, Y og Z.
Du kan kalde det overspringshandlinger. Den tænder på mulige forbindelser, ikke på rigtige svar. Det kan ligne uro. I praksis er det en problemløsningsmodel: brede antenner først – skarpt fokus senere.

Arbejdsmåden – i praksis
Udfaldsrum (kaos med mening): Jeg åbner feltet og lader hjernen finde andre veje. Her kommer de vilde idéer – 70% bliver kasseret til senere brug eller opdatering.
Det der bliver tilbage

Værdier (lokalt, enkelt, cirkulært):
Alt skal kunne laves her, passe til stedet og brugeså få ressourcer.
Udfordre spild og forbrug.

Mikrotest:
Én klasse, ét hold, ét kvarter på stranden, én prototype i værkstedet.

Opskalering i små trin:
Kun det, der bærer, får en omgang til. Resten foldes væk – midlertidigt.
ADHD/ADD‑dynamik – Bevæg dig ud i de rum hvor du trives
Hvis du ikke rungere, kan det være du skal flytte dig !

Min måde at fokusere/defokusere på.
Det er ikke en undskyldning; det er en mekanik. Når jeg tvinger mig selv ind i lige linjer, går lyset ud. Når jeg får rammer og friktion, opstår der flow. Derfor arbejder jeg i sprints og zoner:

Årshjulet for en krøllet hjerne

Vinter: Idébank og underlige kombinationer – poncho‑navne, saunagus‑formater, walk‑&‑dip‑dramatik

Forår: Spirer og mikrotests – små hold, skitse‑events, justeringer

Sommer: Udfoldelse – men i små formater med nærvær; gæsterne medskaber og lærer

Efterår: Reduktion og forfining – hvad virker faktisk i byen?

Sådan arbejder vi godt sammen

Kom med en intention, ikke et færdigt script.
Sig hvad effekten skal være (fx “flere vintermøder”,
“tryg surf‑intro for teenagere”).
Åben ramme : Tid, Budget, materialer, sikkerhed.
Indenfor dem må jeg lege – ellers mister vi opfindsomheden.
Accepter skuffelser som data.
År 3 i Artic Marley lærte os, at ikke alt bliver som forventet.
Vi bruger både glæder og skuffelser til at forfine.