Første Rejsedag fra Hirtshals til Burgas

Første aften gik vi en lille tur med en fortælling om bevarelsen af “Saving the Dunes”, hvor der arbejdes på at beskytte klitterne mod ødelæggelse og forhindre, at der blot bliver bygget endnu et hotel ved havet.
Det at bevare et område, som vi skal være fælles om, kræver meget, men har også en kæmpe værdi og er supervigtigt for både dyr og mennesker.
Vi kom tæt på deres værftsområde, som delvist er blevet ombygget til et område med kunst og restauranter. Her bliver der også afholdt festivaler.

Jeg glæder mig til at høre mere om historien omkring Sortehavet og til at arbejde med værktøjskassen fra Stories of the Sea.
Jeg glæder mig også til at høre mere om det, som gruppen fra Læsø har arbejdet med, og som du kan læse mere om her

Workshop dag 1

Intro til Stories of the Sea toolkit

Vi arbejdede med Stories of the Sea-toolkit i en af byens pavilloner og tog derefter på en længere tur til Atanasovsko Lake ved Burgas – en tidligere saltlagune med forbindelse til Sortehavet.
Variationen i vandets saltindhold har skabt et helt særligt plante- og dyreliv, og området har stor betydning for mange arter af trækfugle

På gåturen derhen gik vi omkring fem kilometer gennem et parkområde med forskellige historiske indslag, kunst, farverige telte med forskelligt turismeindhold.
Det virkede ikke til, at der var en bred enighed om, hvad området skulle indeholde, så æstetisk var det en meget blandet oplevelse – men også et spændende område.

Området er bevaringsværdigt, men kan være truet af blandt andet større byggerier og hoteller, spildevand, vindmøller og solcelleparker. Derfor er det vigtigt at beskytte biodiversiteten og de naturlige økosystemer og lade deres værdi veje tungere end økonomiske interesser.

En af sidegevinsterne på turen var en skjult dyrekirkegård, hvor sørgende familier havde begravet deres afdøde kæledyr, så de på ingen måde gik i glemmebogen.

Workshop dag 2

Der skulle skabes indhold til storytelling med udgangspunkt i oplevelserne fra første dag. Vi blev delt op i grupper, og jeg var heldig at komme i en gruppe, som hurtigt forstod min fascination af noget, jeg havde observeret, som umiddelbart ikke virkede relevant for området men jeg havde svært ved at slippe.

Det var virkelig skønt at mærke den gode dynamik i gruppen. Der blev plantet en idé, givet plads til den og mødt med nysgerrighed på, hvad den kunne indeholde, og hvordan den kunne udføres.
Vi endte med en rigtig fin præsentation, og det var samtidig både sjovt og spændende at opleve de andre gruppers præsentationer.

Derefter gik turen til en lille, afsides fiskerlandsby uden for Burgas, som blev opført ulovligt for mange år siden og har en utrolig spændende historie.


Den gamle fiskerby dannede rammen om besøget og rummede også en lille surf- og wakeboardskole med et spændende samarbejde mellem forskellige lokale aktører.
En ældre fisker viste os rundt og fortalte om fiskeriet i Sortehavet og udfordringerne med blandt andet industriel overfiskning.

Vi mødte også en havbiolog, som fortalte om mikroplast, hvordan det ophobes i forskellige fiskearter og muslinger, og hvor affaldet i havet kommer fra.
Tak til @lessplasticbg ( som formidler omkring plastik i havet)

Tilbage ved Burgas hjalp vi med at genetablere den afskærmning, der skal beskytte klitterne, som vi havde set var væltet den første aften.
Vi fik banket pælene på plads igen, og bagefter blev der tid til en fantastisk dukkert i Sortehavet og en pragtfuld aften ved havneområdet.

Workshop dag 3

Besøg på Art, Fishfood & Science – Glarus, som formidler fiskeretter til børn. Lige en kombi for mig, hvor kunst, musik og videnskab bliver en del af historien.

For at det skulle lykkes, var det nødvendigt at ændre det billede, børn havde fået af fisk – eksempelvis fisk, der smager lidt for meget af “fisk”, ikke har været helt frisk eller har en struktur og ben, de ikke bryder sig om. Det kan blandt andet opstå, når fisk transporteres over lange afstande.

Sortehavet er presset af industrielt overfiskeri, som gør det svært for de kystnære fiskere at overleve. Samtidig er der problemer med forurening. Sortehavet har en meget begrænset udskiftning af vand og er derfor afhængigt af de vandmasser, der strømmer til.

Derfor er man begyndt at opdrætte fisk på land – her blandt andet maller. Og de smagte virkelig godt! Tanken er både enkel og god: friske fisk til børn, uden ben og med en struktur, de kan lide, serveret i retter, som minder om noget, de allerede kender fra deres hverdag.

Min afsked var: “Superfedt projekt – men hvor er det ærgerligt, at jeres fisk ikke kan komme fra havet.” Til det blev der nikket anerkendende, hvortil vores vært sagde: “I skal huske at passe på jeres hav, så I ikke mister muligheden for at hente jeres mad derfra.”

Den sidste aften blev tilbragt i Sofia – en fascinerende by med masser af kultur og skønne, autentiske spisesteder. Bulgarien har helt sikkert mange fantastiske ting og steder at byde på.

Som turist kunne jeg godt tænke mig at være en regenerativ gæst – ikke bare besøge et sted, men også bidrage positivt. Det kunne være ved at hjælpe med oprydning efter kommunismen i bjergene, skabe adgang til viden om beskyttelse af havmiljøet eller skabe kunst- og kultursamarbejder gennem Artic Marley.

Der er masser at tage fat på. Og sidst, men ikke mindst, er Bulgarien et sted, hvor der kan bygges bro mellem mennesker gennem kærligheden til hinanden og til det, vi holder af.